Selvfølgelig har jeg en grundforventning om, at du ikke sætter ild til min briks

Jeg skriver tit om mit tantrarum, at her er der intet mål eller forventninger om noget, som du skal.

Men findes det forventningsfrie rum og møde overhovedet?

Både nej og ja. For selvfølgelig har jeg en grundforventning om, at du f.eks. ikke sætter ild til min briks. Men med forventningsfrit mener jeg, at når du træder ind i mit rum, så er der ikke noget, du skal give igen eller præstere. På den måde er vores møde ikke en byttehandel. Det er en invitation til, at du kan mærke din krop og dine følelser, når du sættes fri for at skulle give noget.

For udenfor i vores liv er meget af det, vi mærker og føler, præget og styret af normer, forventninger og krav omkring, hvordan vi skal handle, tale, tænke og føle. Fra samfundet, fra vores forældre, familie, venner, kolleger og omgivelser i al almindelighed. Og ikke mindst fra os selv.

Når man så træder ind i et forventningsløst rum, oplever mange det som, at støjen forsvinder, og der pludselig bliver helt stille. Det kan virke provokerende endda skræmmende, men også som en kæmpe befrielse og ro.

For når der bliver helt stille, og du ikke skal noget, begynder der en ny slags lyde. Du kan pludselig mærke, hvordan din krop virkelig har det, og hvordan du virkelig føler indeni. Hvad du har lyst til, og hvad du ikke har lyst til. Og ud af disse nye lyde udspringer muligheden for heling og forandring.

🧡 Måske genopdager du som kvinde din krop og din seksualitet i al dens smukke rigtighed, når den ikke er tynget af skam, forkertgørelse eller misbrug.

🧡 Måske opdager du som mand befrielsen ved ikke at skulle præstere, og hvor dit køn kan være i lige den tilstand, som det er klar til lige der, og stadig blive rummet med total accept, kærlighed og sanselighed.

🧡Måske får du sat ord, lyde eller tårer på en sorg, som har ligget gemt. Eller får øje på en utryghed, der har styret dine reaktioner så længe for at beskytte dig, og som har brug for at blive beroliget.

🧡Eller måske opdager du en kæmpe lysende glæde og lyst til at le og danse, som har været presset dybt væk inde i dig og ikke kunnet få plads og lov til at være der.

Uanset hvad er alle reaktioner velkomne, for der er som sagt ikke noget, du skal, eller noget, som er forkert at sige, føle eller gøre.

Og skulle du alligevel få lyst til at sætte ild til min briks, så sig til 🔥