Jeg oplever i øjeblikket en bevægelse i dele af tantraverdenen, hvor det at sætte rammer og grænser bliver anset for ”forkert”. Fordi man så definerer og prøver at kontrollere, hvad der skal ske/ikke ske og dermed ikke kan forholde sig frit og forventningsløst til det rum og øjeblik, man træder ind i. Og at det i øvrigt ikke kan betale sig at påberåbe sig sine grænser, fordi al erfaring viser, at grænser alligevel ofte ikke respekteres.
Jeg mener, at det er lige omvendt. Det er rigtigt, at stort set alle mennesker oplever situationer, hvor de får deres grænser overtrådt. Nogle kun sjældent, andre hele tiden. Netop derfor er det utrolig vigtigt, at vi hver især kender vores grænser. At vi kan kommunikere dem til andre. Og at vi bliver mødt på dem.
Sunde grænser er selve kernen i vores måde at være i verden på. Den måde, vi opfatter og respekterer os selv og andre. Og det som gør os i stand til tydeligt at mærke og udtrykke vores behov og sige til og fra. Mærke og sige vores autentiske ja og nej højt og klart.
Men alt for ofte opstår der en ubalance, fordi vores grænser bliver overtrådt. Nogle gange allerede i barndommen. Så bliver vores grænser uklare, og med uklare grænser bliver vi let utydelige og magtesløse. Eller vi reagerer modsat for at skærme og beskytte os selv, og omgiver os med voldsomme og rigide grænser. Resultatet er, at vores kroppe og hjerter bliver lukkede, så vi ikke kan mærke nærhed, lyst og glæde.
Ofte bærer vi rundt på traumer, der bliver udløst i visse situationer, så vi reagerer ud fra de nedlejrede mønstre, der ligger dybt hos os hver især. Nogle gange ved at fryse, nogle gange med forvirring, vrede, angst eller flugt. Her hjælper det ikke med mere grænseløshed og uklare rammer. Her handler det om at blive mere tryg, så vi kan erkende og arbejde med mønstrene. Og tryghed kommer, når vi mærker os selv og vores grænser og behov. Og mærker, at andre mærker og respekterer dem.
På den måde gør grænser os ikke ufrie, men frie. Frie til mærke og udtrykke hvem vi er – og hvem vi ikke er.
Når nogen træder ind i mit behandlerrum og oplever at føle sig trygge, er det netop fordi, der er nogle helt faste rammer: At vores roller er klart defineret. At det er mig, der giver, og dig som modtager. At det er dine grænser og behov, der bestemmer, hvad der skal ske. At du ikke skal præstere noget som helst. Og at alle dine reaktioner er velkomne.
Men gør folks grænser så ikke sessionen langt mindre fri, spontan og intuitiv?
Nej tværtimod. Når folk får tid og rum til at mærke deres grænser, og at de helt frit kan udtrykke dem og får dem respekteret, bliver de trygge og frie til at give sig hen. Frie for skam. Frie til at åbne for vreden, sorgen, glæden, lysten, sårbarheden eller hvad der nu skal åbnes for.
Og det forunderlige er, at jo tydeligere og klarere, du bliver bevist om og får udtrykt dit NEJ, desto tydeligere og klarere bliver du også omkring dit JA.
Hvis noget af dette vækker genklang, og du har lyst til at træde ind i et klart defineret og trygt rum, hvor dine grænser er velkomne og respekteres, og hvor du i dit helt eget tempo kan udforske og blive bedre til at mærke dem, forstå dem og udtrykke dem. Så er en t
ntrabehandling eller grænsetrænings-session hos mig måske det, du har brug for. Det er hver fredag og lørdag i København og nu også med mellemrum på Fyn.

No responses yet